Om støvsugning, sikkerhed og sundhed på klinikker

Siden produktion og anvendelse af støvsugere blev udbredt i første halvdel af det 20. århundrede, har der været tale om at ”gøre rent”, men som regel bliver der ikke helt rent (!) i et rum af at blive støvsuget, så det er relevant at stille spørgsmålet om, hvorvidt det vitterligt bliver sundere at være i et miljø af, at der bliver støvsuget – eller ikke. Konklusionen afsløres allerede her: Det gælder om at have udstyret i orden; at have den rigtige støvsuger til formålet.

En almindelig støvsuger suger luft ind igennem et mundstykke og en slange og videre gennem en støvsugerpose (et ”posefilter”), og luftstrømmene suger skidt og støv med sig på samme tur. I støvsugerposen skal der helst ske det, at alt det materiale, som vi ønsker at få væk fra miljøet, skal blive inde i posen, så kun den rene luft slipper videre gennemsystemet og ud igen. Imidlertid kan en støvsugerpose ikke være helt tæt, da luften jo skal kunne passere gennem posen, og derfor er der en oplagt risiko for, at også de små støvpartikler sniger sig gennem posen og ud i rummet. Du kender sikkert fænomenet på den måde, at du kan lugte en tændt støvsuger, når posen ikke er er blevet skiftet for nylig. Måske lugter den tændte støvsuger også med helt ny pose monteret dårligt, fordi der med tiden har sat sig snavs og organisk materiale i motoren eller andre steder inde i støvsugeren, og dele af dette pustes ud, når støvsugeren er tændt. Du kan også opleve, at der ret hurtigt kommer en ganske lille smule fint støv på glatte/blanke overflader efter en støvsugning, hvilket er tegn på, at støvsugeren lader rigeligt med mindre støvpartikler slippe ud igen. Og hvis du er allergiker, så kan du i et rum, der lige er støvsuget, opleve ubehag, fordi mange små partikler er blevet pustet ud i rummet og først lægger sig efter nogen tid.

I en tid, hvor stigende menneskeskabt aktivitetsniveau skaber mikropartikler fra udstødning fra forbrænding og slid på plastik og gummi, er det kun blevet mere vigtigt at have fokus på, hvordan en luftrenser og også en støvsuger virker og filtrerer luften.

Støvsugerens eget filter

Mikrofiberposer kan fungere bedre som filter end papirposer, men normalt løser de ikke problemet. Derfor gav det principielt god mening, at der fra september 2017 blev indført nye regler for almindelige (tør-) støvsugere i EU, hvor der også kom krav om mikropartikelfilter i støvsugerne (sammen med krav energiforbrug, sugestyrke og mere kvalitative krav til motorer og slanger). Der er nemlig her, at løsningen sidder; støvsugerens eget filter skal fange det støv, som posen ikke fanger, da vi netop ønsker at indfange generende småpartikler og organiske materialer, som kan bære bakterier og vira.

Hvis man følger luftstrømmen op gennem slangen på en støvsuger og videre gennem maskinen, giver det mening, at en støvsugers filter skal sidde efter støvsugerposen. Men det kan sidde enten før luftstrømmen kommer hen til motoren eller efter motoren. Hvis en støvsugers filter sidder før motoren, kan det have en gavnlig effekt på motorens levetid, da mindre skidt kommer ind i motoren, som derved slides mindre og langsommere med flere timers drift som resultat. Imidlertid kan motoren selv afgive små partikler (kulstøv eller plastikpartikler), og så giver det renere luft med et filter efter motoren; på udblæsningsluften. Typisk har en moderne støvsuger et partikelfilter (fx HEPA filter) et af stederne, men det er i sig selv ingen garanti for, at støvsugeren giver den bedst mulige rengøring eller er sund/sikker at bruge. Den er blot væsentligt bedre, end hvis den ikke havde et partikelfilter.

Internationale standarder for maskiner

Et filter kan have forskellig kvalitet og tæthed op til niveauet ”ULPA”, som er givet ved at filtrere (fastholde) 99.999% af alle partikler større end 0,12 mikrometer (mikron, milliontedele meter), som passerer gennem filteret. Kombinationen af typerne af filter, deres antal og placering i en støvsuger giver til sammen mulighed for klassificering af støvsugere. De kan fx være lavet til støv med lav risiko (L-klasse), støv med medium risiko (farligt støv, M-klasse) eller farligt støv (sundhedsskadeligt støv, H-klasse).

Eksempler på ISO5 og H-klasse certificerede støvsugere

Eksempler på ISO5 og H-klasse certificerede støvsugere af antibakteriel plast (IPC, øverst) og stål med mulighed for autoklavering (Nilfisk, nederst)

Derudover er der en række andre faktorer, som er med til at bestemme, hvordan en støvsuger gør sit arbejde i relation til at indfange så meget støv som muligt og hindre eventuel smittespredning. Det drejer sig om materialet, som sugeren er lavet af, og fx om hvordan udblæsningsluften rammer omgivelserne: Hvis udblæsningsluften kommer fra et mindre område (billigere at lave for producenten), vil lufthastigheden være relativt høj, og der er risiko for at støvsugeren i tændt tilstand fungerer som en lokal kompressor ved at puste kraftigt i én retning og hvirvle støv rundt i hele rummet. Det kan være uhensigtsmæssigt, når formålet er suge al skidt op i slangen og ind i maskinen, da man ikke kan være sikker på at alt luft fra rummet når igennem støvsugeren. Der er langt bedre, hvis udblæsningsluften kommer ud fra et større areal, da dette reducerer risikoen for ukontrolleret turbulens i rummet.

For den nylige debat mellem Tandlægeforeningen og Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorvidt der må støvsuges på en tandlægeklinik, ligger svaret i, hvilken type støvsuger, der bør anvendes, og det spørgsmål er besvaret internationalt og grundigt i flere runder.

Den nyeste klassificering af graden af luftens renhed er ISO 14644-1 fra 2015. Den angiver 9 niveauer af luftens renhed i et rum (ISO1-ISO9, hvor mindre tal er renere luftkategori), og disse anvendes til at teste produkter og maskiner internationalt alt efter, om de kan understøtte/opretholde den nødvendige renhed i luften. Normalt anvendes ISO5 grænserne normgivende for ’renrum’, hvor man ønsker at eliminere risiko for eksempelvis smitte og farligt støv, og denne standard svarer til den lidt ældre, amerikanske standard, der hedder Class 100 (i “209E Federal Standard for Clean Room). Derfor kan vi i Danmark spare energien med at diskutere spørgsmålet om ”at støvsuge eller ikke at støvsuge”. Svaret er givet ved, at der i almindelige renrum skal anvendes produkter, som er godkendt til samme – i dette tilfælde oplagt ISO5.

Partikeltæller i anvendelse til test af støvsuger hos Simca ApS

I Simca arbejder vi med maskiner til behandling af luft samt professionelle rengøringsmaskiner. Fælles for nogle af disse maskiner (luftrensere og støvsugere) er deres særlige funktion gennem effektiv luftfiltrering, og vi tester selv maskinerne på dette. Eksempelvis måler vi på partikelniveauerne i et rum, inden vi tænder for luftrenseren eller støvsugeren – og bliver ved med at måle for at følge effekten af den tændte maskine. En ISO5 støvsuger reducerer partikelforureningen markant i et rum, og det giver således god mening, at det er denne type af støvsuger, der anvendes i renrum og på klinikker i store dele af verden.

Konklusion

Der findes steder og rum, hvor det af forskellige årsager ikke er tilladt at bruge elektriske apparater (fx på operationsstuer i DK – men tilladt i de fleste andre lande), og derfor kan man ikke støvsuge her. Imidlertid er der intet godt alternativ til støvsugning på lægehuse, tandlægeklinikker, på sygehuses gangarealer og patientstuer, på apoteker og i miljøer med fokus på sikkerhed og sundhed i forhold til luftbårne risici. En støvsuger er det bedste apparat, når det gælder om at fjerne støv, som kan bære organisk materiale og dermed vira eller bakterier, da man ikke kan få en moppe helt ind i hjørner, ind i mellemrum mellem skabe eller ned bag radiatorer. Man kan ikke fjerne støv 100% fra gardinstænger eller persienner – endsige fra et fladt gulv – i et kritisk rum uden anvendelse af en støvsuger og passende mundstykker. Mopper og klude er gode til rengøring af fugtige flader; en støvsuger er god til at suge støv. Men det er meget vigtigt, at man anvender en støvsuger, som er godkendt til formålet og har den rette filtrering, så støv m.v. kan opfanges og fastholdes, indtil støvsugerens pose og filtre skiftes og bortskaffes – oplagt i et andet rum.

Relevante links:

https://www.pharmout.net/iso-14644-1-2015-update-cleanroom-classification/

https://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-en-iso-14644-12015

https://en.wikipedia.org/wiki/Cleanroom

https://www.cemag.us/article/2002/06/cleaning-cleanroom-right-way-vacuum

Modtag Nyhedsbrev

Bloggen sponseres af:

DANSK RENGØRINGSMESSE 2019 - ODENSE CONGRESS CENTER 20.+21. November 2017
Hygiejnefokus kalender

Fra Hygiejnefokus Kalenderen

aug
7
tirs
2018
8:00 Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
aug 7 kl. 8:00 – 12:00
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gladsaxe @ TEC Facility Service | Søborg | Danmark
Første-Tirsdagsmøderne er et åbent og gratis forum for alle som har interesse i professionel rengøring og hygiejne. På møderne er der udvalgt et emne, hvortil vi inviterer en ekspert/meningsdanner/videnperson på område til at give et oplæg, som mødets deltagere efterfølgende kan spørge ind til og debattere. Desuden deltager elever fra Serviceassistentuddannelsen fra TEC på møderne, hvortil de hver gang laver et oplæg, en workshop eller tilsvarende, som passer til dagens emne. Der vil også være[...]
aug
30
tors
2018
9:00 Total Cost of Ownership i Rengør... Skejby Sygehus
Total Cost of Ownership i Rengør... Skejby Sygehus
aug 30 kl. 9:00 – 16:00
Total Cost of Ownership i Rengøringsbranchen @ Skejby Sygehus | Aarhus | Danmark
På denne Temadag kommer vi ind på alle de ting, man ikke nødvendigvis tænker over når man prissætter rengøringsydelser. Hvad koster det på den lange bane, at indkøbe en maskine der er kr. 100.000,- billigere end en tilsvarende model, som er 10 minutter hurtigere at gøre ren? Hvad koster det at gøre rent og hvad koster det at lade være? Hvordan kan den primære drift være med til at støtte rengøringsfunktionen og vice versa? Kan[...]
sep
4
tirs
2018
8:00 Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
sep 4 kl. 8:00 – 12:00
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gladsaxe @ TEC Facility Service | Søborg | Danmark
Første-Tirsdagsmøderne er et åbent og gratis forum for alle som har interesse i professionel rengøring og hygiejne. På møderne er der udvalgt et emne, hvortil vi inviterer en ekspert/meningsdanner/videnperson på område til at give et oplæg, som mødets deltagere efterfølgende kan spørge ind til og debattere. Desuden deltager elever fra Serviceassistentuddannelsen fra TEC på møderne, hvortil de hver gang laver et oplæg, en workshop eller tilsvarende, som passer til dagens emne. Der vil også være[...]
okt
2
tirs
2018
8:00 Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
okt 2 kl. 8:00 – 12:00

9:00 Rengørings Mesterskaberne 2018 Adresse oplyses senere
Rengørings Mesterskaberne 2018 Adresse oplyses senere
okt 4 kl. 9:00 – 15:30
Rengørings Mesterskaberne 2018 @ Adresse oplyses senere | Odense | Danmark
Er dine medarbejdere Danmarks bedste? Rengøringsbranchen er ofte øretævernes holdeplads, det er her man får job – hvis man ikke kan andet, og det er her man bare skal være færdig og er ligeglade med resultatet. Det er i hvert fald sådan mange udenfor branchen opfatter den! De som kender branchen indefra ved dog, at der i de allerfleste tilfælde er tale om pligtopfyldende medarbejdere, som har gode kompetencer indenfor de områder, de arbejder med![...]
nov
6
tirs
2018
8:00 Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
nov 6 kl. 8:00 – 12:00
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gladsaxe @ TEC Facility Service | Søborg | Danmark
Første-Tirsdagsmøderne er et åbent og gratis forum for alle som har interesse i professionel rengøring og hygiejne. På møderne er der udvalgt et emne, hvortil vi inviterer en ekspert/meningsdanner/videnperson på område til at give et oplæg, som mødets deltagere efterfølgende kan spørge ind til og debattere. Desuden deltager elever fra Serviceassistentuddannelsen fra TEC på møderne, hvortil de hver gang laver et oplæg, en workshop eller tilsvarende, som passer til dagens emne. Der vil også være[...]
Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: