Motionscentre og hygiejne

Motionscentre og hygiejne

Der er mange gode grunde til at gå i motionscenter, eller til at dyrke sport i en idrætshal. Der er også mange gode grunde til at tænke sig godt om, før man begiver sig ind i et hvilket som helst af slagsen. Man kan nemlig hurtigt rage noget til sig, hvis ikke alle er meget opmærksomme på at rengøre og desinficere udstyr og lokaler ordenligt.

Der har igennem det seneste halve år været et stærkt forhøjet fokus på hygiejne og desinfektion, qua Corona krisen, som har fået mange af Hygiejnefokus’ oprindelige budskaber basuneret ud til hele befolkningen. Det er selvfølgelig dejligt, men også temmelig hysterisk lige for tiden. Dog kommer der forhåbentligt en hverdag igen efter krisen, en hverdag hvor mange af rådene om god hygiejne, vil ebbe ud og emnet igen få en plads lige længere bagude i bevidstheden.

Hygiejnisk adfærd

Brugen af udstyr i motionscentre er generelt ikke særligt hygiejnisk. Alle rører ved de samme ting og det er ikke sikkert alle husker at desinficere udstyr før og efter brug.

Hvis man er syg med eksempelvis feber, vil man meget nemt kunne smitte andre brugere af udstyret, hvis man tager i et motionscenter, for at “svede sygdommen ud”, både fordi man pulser rundt og spreder virus overalt, og fordi svedigt udstyr som ikke altid bliver gjort grundigt rent, meget lettere tager imod hvad der måtte være i luften og som måtte kunne lande derpå. Det være sig virUs eller bakterier – eller, nå nej, alle vasker jo hænder når de har været på toilettet.

Når man er i et lokale med pulsen helt i vejret, skal der kun én enkelt (evt. rask) smittebærer til, så risikerer man at halvdelen af holdet ikke er der næste gang.

Man er nødt til at skilte med disse forholdsregler, måske ikke så meget her i Coronatiden som normalt, men opmærksomhed på problematikkerne er afgørende.

Grundig rengøring er nøglen

Nøglen til at holde et motionscenter smittefrit, er at sikre en god og grundig rengøring af alle maskiner, inventar og lokaler. Man bør minimum ugentligt foretage en grundig afvaskning af alt og efterfølgende desinficere det, for at sikre at der ikke sker en ophobning af snavs, som bliver til en biofilm.

Det er ofte ikke sådan rengøringen foregår i et motionscenter. Ofte er der kun tale om nødtørftig afvask af udstyr samt rengøring af gulve og baderum. For rengøring tager tid og tid er jo penge.

Men ønsker man at sikre sine brugere bedst muligt, er der altså ingen vej udenom grundig afvaskning – evt. med et bæredygtigt rengøringsmiddelmiddel – som er effektivt nok til at fjerne hapiks, olie og stort set hvad som helst andet. Efter afvaskningen bør man desinficere alt udstyr. Hvis man bruger Atlantis Desinfektion kan man bruge sprayflaske, rygsprøjte, klude eller hvad man plejer, eller man kan købe en lille tågekanon, hvormed man kan desinficere hele lokalet på få minutter. Hvis man lægger løst udstyr såsom håndvægte, sjippetove med videre ud på gulvet først, bliver dette ligeledes desinficeret.

Men der er jo altid sprit!

Ja, det er der da! Sprit er bare ikke særligt effektivt til desinfektion, slet ikke hvis udstyret der skal desinficeres ikke er gjort rent før det sprittes af, og slet heller ikke hvis spritten fortyndes op til 4 gange, fordi man gerne vil spare penge. Ja, det er muligt at desinfektion ikke er er gratis, men nogle gange kan man egentlig lige så godt lade være, hvis man alligevel ikke gør det ordenligt.

Spritbaseret desinfektion er heller ikke særlig godt for mennesker, hverken for ens hoved eller for hænderne. Spritten går lige i hjernen og så affedter det hænder og skader i øvrigt også mange materialer. Men der findes heldigvis andre midler, som er gode både for hud, hoved og miljø. Hygiejnefokus forhandler produkter fra Atlantis Disinfectants, som producerer bæredygtige midler til rengøring og desinfektion. Atlantis har både desinfektionsmiddel i sprayflasker og dunke samt hånddesinfektion til genfyldbare dispensere.

Midlet  kan desuden anvendes i de populære koldtågekanoner, som vi kan levere fra 3T. Med sådan en kan man faktisk desinficere et helt motionscenter på ca. 15 minutter.

 

Få det hele med

Træningslokaler: Lokalerne bør rengøres dagligt, ikke mindst af æstetiske årsager. Man bør desuden desinficere lokalerne jævnligt, evt. ved brug af Koldtågekanon, som på få minutter kommer rundt i alle hjørner af lokalerne.

Træningsudstyr: Optimalt set bør alt udstyr afvaskes og desinficeres dagligt, enten efter lukketid eller før opstart. Men da dette ikke er realistisk muligt, må man gøre det så ofte som det kan lade sig gøre. Hygiejnefokus’ anbefaling er at man rengør og desinficerer udstyr minimum 2 gange månedligt og helst ugentligt.

Reception: Mange steder er receptionen en integreret del af træningslokalerne, men det er ofte også et overset område, når det gælder rengøring. Husk dog på, at receptionen er meget central og ofte et steder som mange, eller alle, brugere kommer i berøring med eller i hvert fald ser hver gang de kommer til træning. Det er meget vigtigt i forhold til brugernes adfærd i centret, at receptionen altid fremstår flot ren og desuden ikke flyder med papir og rode-bunker.

Hånddesinfektions-dispensere: Der er mange som ikke tænker over det, men det er vigtigt at samtlige dispensere til hånddesinfektion både afvaskes og efterfølgende desinficeres. Det er trods alt her man rører med potentielt forurenede hænder. Køb altid hygiejnisk designede dispensere, som er nemme at vaske af og desinficere. Brug gerne dispensere med sensor, som man ikke rører ved, hvilket vil have betydning for rengøringsintervallet af dispenserne.

Dispensere til brugeres desinfektion af udstyr: Som ovenstående, men med den store forskel, at det ikke er muligt at få sensorstyrede dispensere til denne opgave. Man kan støtte op om brugernes desinficering af udstyr ved rutinemæssigt at anvende føromtalte koldtågekanon.

Toiletter og baderum: Bør rengøres og desinficeres minimum dagligt. I perioder med stor belastning – eller med udbrud af virus – er det en rigtig god idé at foretage en mellemrengøring midt på dagen, og desuden observere renholdet af disse lokaler igennem hele dagen og om nødvendigt foretage en rengøring.

Baderum bør nedvaskes grundigt med jævnlige mellemrum, således at man får alle sæbe-, hud- og skidtrester fjernet fra vægge og gulve. Efterfølgende desinficering med koldtåge vil være en rigtig god idé, men især er det vigtigt at desinficere gulve, som kan have masser af sporer fra fodsvamp og andre hudproblematikker.

Hygiejnefokus kommer gerne forbi dit motionscenter eller sportshal, og tager en snak med sig om hvordan vi sammen kan sikre et godt og sundt indeklima for jeres brugere.

 

Ingen kommentarer

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: