CleanManager er igen hovedsponsor!

CleanManager er hovedsponsor for DRM17

Det er med stor glæde at vi kan annoncere, at CleanManager igen er hovedsponsor for Dansk Rengøringsmesse, når denne løber af stablen i Odense Congress Center d. 5. og 6. oktober 2017.

Man må sige at CleanManager dermed går All-in, i bestræbelserne på at være med til at give rengøringsbranchen et løft og et tilbagevendende mødested med fokus på kvalitet, produktnyheder og netværk. CleanManager er nemlig i forvejen sponsor for DM i Vinduespolering og ikke mindst for Rengøringsmesterskaberne, som afvikles hhv. d. 21. september 2016 i Fredericia og d. 28. september 2016 i Valby.

Som begrundelse for gentegningen af hovedsponsoratet udtaler CleanManagers Salgschef Frantz Furrer:
– “Vi har fået utrolig stor opmærksomhed i forbindelse med vores hovedsponsorat og er slet ikke i tvivl om, at branchen allerede har taget messen til sig og at der har været brug for dette rum til faglig inspiration og netværk. Derfor giver vi det endnu et skud og vi glæder os rigtig meget til Dansk Rengøringsmesse 2017.”

Udstillerlisten begynder også at tage form, hvilket du kan følge med i på messens hjemmeside www.drm17.dk. Husk også at melde dig til messens nyhedsbrev og gerne også Hygiejnefokus’ nyhedsbrev.

Og del meget gerne din viden om messen med dine kolleger og dit øvrige netværk.

Bloggen sponseres af:

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: