Rengøringsoptimering I det offentlige

Header_FT_kommuner

Hygiejnefokus oplever i øjeblikket en stor tilgang af ordrer inden for området rengøringskontrol og –optimering, både fra private virksomheder, men ikke mindst de danske kommuner, som i stor udstrækning har udliciteret rengøringen på skoler, plejehjem, bosteder og andre offentlige bygninger.

Udfordringen med udlicitering er, at man ofte er meget fokuseret på prisen, og derfor er nødt til at vælge den billigste løsning, uden at kunne skele til kvalitetsniveauet i den udførte rengøring. Dette skyldes ofte, at man ikke har kendskab til hvilke kvalitetsparametre der kan stilles op i forhold til rengøringsopgaver. Det kan godt være vanskelligt at vægte noget i et udbud, som man ikke har et godt kendskab til og derfor vægter mange kommuner pris som 100% af det afgørende for udbuddet og dermed tvinger man sig selv til at vælge billigste løsning af de indkomne tilbud.

Der findes kvalitetsmål

Hygiejnefokus kommer ofte ind i billedet, når skaden allerede er sket; når den pågældende kommune så at sige står i skidt til halsen og ikke umiddelbart ved, hvad man skal gøre eller gribe i, i forhold til at sanktionere den pågældende rengøringsudbyder. Således oplever vi, at blive tilkaldt på baggrund af personalets bekymringer omkring mangelfuld rengøring, som også giver udslag i et forhøjet sygefravær, i dårligt indeklima og ikke mindst i forstærket slitage på bygninger og inventar. Og så har man lige pludselig ikke sparet det mindste, på det ellers så billige tilbud, tvært i mod!

Vi vil meget hellere tilkaldes inden det går galt, for man kan sagtens opstille mål for rengøringskvaliteten, som både kan skrives ind i udbudsmateriale og kan overvåges over tid, enten af den pågældende kunde selv, eller som en del af den aftale der indgås med rengøringsudbyderen, hvor Hygiejnefokus i et nærmere aftalt interval kommer og udtager prøver, inspicerer rengøringsprocedurer, gennemgår resultatet af rengøringen og slutteligt afleverer en rapport, hvoraf det fremgår, nøgternt og objektivt, hvilket niveau rengøringen har været udført i, i de pågældende lokaler.

Uvildighed er en styrke

Når man inviterer en ekstern rengøringspartner ind i sine lokaler, bør det være med et stærkt samarbejde for øje. Ofte ses det dog, at dette kan resultere i splid og skærmydsler, hvor begge parter står stejlt over for hinanden på, at rengøringen er udført mangelfuld henholdsvis tilstrækkeligt i forhold til kontrakten. Man kommer ofte ingen vegne med en dialog og for både udbyder og modtager af rengøringen kan det udvikle sig til noget af et mareridt, hvis man ikke på forhånd har faste aftale omkring kvalitetsniveauet.

Hygiejnefokus tilbyder at være den uvildige part, som uden at have følelser involveret, kan se objektivt på opgaven. Så kan udbyder og modtager af rengøringsydelserne koncentrere sig om, at få dagligdagen til at fungere og behøver ikke skændes om hvorvidt kvalitetsniveauet overholdes eller ej.

Kontrol og optimering af rengøring

Typisk vil et optimeringsforløb starte med en simpel overvågning af rengøringsarbejdet, hvor vore medarbejdere ser over skulderen på rengøringspersonalet. Vi starter med at gennemgå den aktuelle rengøringsplan samt eventuelt stille forslag til forbedring af denne, hvorefter vi overvåger rengøringen imens den pågår, hvor vi holder øje med, om der anvendes egnede metoder, midler, rekvisitter etc.

Efter rengøring af de enkelte lokaler inspiceres resultatet, både visuelt og med forskellige metoder som kan anvendes til formålet. Dette vil typisk være en kombination af ATP målinger og udtagning af mikrobiologiske prøver.

Ønsker du at vide mere om Hygiejnefokus’ tilbud indenfor kontrol og optimering af rengøring, er du velkommen til at kontakte os på telefon 5334 1355 eller e-mail info@hygiejnefokus.dk, det er naturligvis helt uforpligtende og vi kommer gerne forbi og tager en snak med dig om, hvordan vi sammen kan få sat fokus på rengøringskvaliteten hos jer.

Bloggen sponseres af:

Modtag Nyhedsbrev
PRODUKTKATALOG

Dansk Rengøringsmesse

DANSK RENGØRINGSMESSE 2019 - ODENSE CONGRESS CENTER 20.+21. November 2017
iglu
DER YDES 5 ÅRS GARANTI PÅ ALLE INSEKTFANGERE FRA BRC! Iglu er det nyeste skud på BRC stammen og er designet til brug i kontormiljøer, restauranter og andre steder, hvor en enkel og diskret insektfanger løsning foretrækk...

Abonnér på Hygiejnefokus bloggen

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: