INSTA 800 kursus

INSTA800_Header

INSTA 800 Introduktion

INSTA 800 er en fælles Nordisk rengørings- og kvalitetsstandard, som i stor udstrækning anvendes i sundhedssektoren og kommunerne. Standarden kan dog med fordel også anvendes ved traditionel rengøring i fx kontormiljøer, produktionslokaler, fly, busser og hoteller.

INSTA 800 er en form for fælles sprog i rengøringen, som minimerer risikoen for misforståelser og mangelfuld kommunikation. Standarden er med til at sikre at alle parter i rengøringsopgaven er klar over hvilken rengøringskvalitet der forventes.

INSTA 800 giver bl.a. følgende fordele:

  • Mulighed for entydig dokumentation af det på forhånd fastlagte kvalitetsniveau.
  • Giver leverandøren mulighed for at kontrollere, at det aftalte kvalitetsniveau er nået.
  • Giver medarbejderen mulighed for at kontrollere eget arbejde efter fastlagte kvalitetsprofiler. Dermed får medarbejderen gennem standarden større mulighed for at vurdere sin egen arbejdsindsats.
  • Giver kunden mulighed for entydigt at specificere sine kvalitetskrav.
  • Giver mulighed for at informere brugerne af lokalerne og faciliteterne om, hvilken rengøringskvalitet de kan forvente.
  • Indeholder objektive målekriterier, så der ikke er tvivl om, hvilken kvalitet der er valgt.
  • Gør det lettere for kunden at foretage sammenligninger af tilbud, hvilket gør det lettere for leverandøren at udforme tilbud, fordi kvalitetskravene er defineret entydigt.

Kursusbeskrivelse:

Kurset er et introduktionskursus, som giver deltageren en indføring i de grundlæggende principper, som ligger til grund for rengøringsstandarden INSTA 800.

Målgruppe:

Kurset henvender sig til medarbejdere inden for rengøringsbranchen, samt til indkøbere og udbudsgivere som ønsker at opnå en grundlæggende viden om INSTA 800

Udbytte:

Deltageren vil efter gennemført kursus opnå et grundlæggende kendskab til rengøringsstandarden INSTA 800, og vil på baggrund af dette kendskab, være i stand til at identificere risici og udvælge anvendelige kontrolpunkter i det daglige arbejde.

Tid og sted:

Hold øje med Kursuskalenderen, for opdatering på kursustidspunkter, steder og pris.

Vi tilbyder desuden, at afholde dette kursus i vore egne lokaler i Grenaa, ved minimum 6 tilmeldinger.

Der vil være max. 16 deltagere pr. hold. Undervisningstiden er kl. 9.00 – 15.30, der vil være mulighed for morgenmad fra kl. 8.30 (inkluderet i prisen).

Bloggen sponseres af:

Modtag Nyhedsbrev
PRODUKTKATALOG

Dansk Rengøringsmesse

DANSK RENGØRINGSMESSE 2019 - ODENSE CONGRESS CENTER 20.+21. November 2017
iglu
DER YDES 5 ÅRS GARANTI PÅ ALLE INSEKTFANGERE FRA BRC! Iglu er det nyeste skud på BRC stammen og er designet til brug i kontormiljøer, restauranter og andre steder, hvor en enkel og diskret insektfanger løsning foretrækk...

Abonnér på Hygiejnefokus bloggen

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: