Er Listeria et problem?

Listeria-header

Med det aktuelle listeriaudbrud, er der flere som har spurgt Hygiejnefokus om listeria er et problem i den danske fødevareindustri, dette er dog ikke helt enkelt at svare på, idet der er rigtig mange forskellige aktører indenfor denne, ofte med hver deres problematik i forhold til listeria.

Enkelte har stort set ingen risiko i forhold til deres produkt og produktionsform, mens andre kan opleve massive udfordringer. Aktuelt er der naturligvis megen opmærksomhed på pålægsproducenter, men listeria kan optræde i mange forskellige produkter og i mange led i produktionsprocessen. Fælles for alle fødevareproducenter med øget fokus på listeria (og især den patogene L.monocytogenes) er, at man faktisk oplever temmelig store krav fra myndighedernes side, for at undgå spredning af listeria i forbindelse med produktion og distribution af fødevarer.

Hvad er listeria?

Listeria er en bakterieslægt, som består af 6 arter, hvoraf L.monocytogenes er den mest interessante, set med fødevaresikkerhedsbrillerne på.  Listeria (monocytogenes) kan forårsage listeriose, som typisk vil vise sig med influenzalignende symptomer, som svimmelhed, træthed og diarre, men i alvorlige tilfælde kan vise sig som hjernehindebetændelse. Listeriose rammer især immunsvækkede personer, altså syge, ældre og gravide.

Listeria er en miljøbakterie, som findes overalt i naturen, i forbindelse med fødevaresikkerhed optræder den primært i kød, fisk, mælk og grøntsager. Især røget fisk er en udfordring, men bakterien er heller ikke ualmindeligt forekommende i pålæg, leverpostej og ost.

Listeria er lidt anderledes end mange andre bakterier, da den sagtens vækster i kolde omgivelser, også under 4ºC som ellers normalt betragtes som en “sikker” temperatur, hvad angår bakteriers vækstbetingelser. Man kender den også som “køleskabsbakterien” netop af denne grund, hvorfor det giver rigtig meget mening, at sikre sig, at ens køleskab altid er rigtig godt rengjort og allerhelst også desinficeret.

Listeria har desuden tendens til, at etablere sig i produktionsmiljøer, som det man kalder “husstammer”, altså specifikke stammer som over tid vil udvikle sig genetisk, således de kan identificeres. Der er lavet studier, hvor man har kunnet følge listeria fra råvare til slutprodukt, men har konstateret, at det ikke nødvendigvis er den samme stamme der har være med ind i huset, som går ud af huset i form af inficerede produkter.

Hvordan undgår man listeria?

Der er, som altid når det gælder fødevaresikkerhed, ikke en gylden nøgle, en opskrift på hvordan man undgår spredning af bakterier og derfor naturligvis heller ikke, når det gælder listeria. Der er dog rigtig mange ting man kan gøre, for at undgå problemer.

Man anvender i fødevareindustrien meget “hurdle princippet”, hvor man stiller “barrierer” op for de udfordringer man ønsker at gøre noget ved; jo flere barrierer desto færre risici og desto sikrere produkter. Man kan dog aldrig fuldstændigt udelukke listeriaforekomster, uanset hvor mange barrierer man stiller op. Det vil sige, at man selvfølgelig kan trykkoge hele “baduljen” i konservesdåser og så være ret sikekr på, at man ikke har listeria i det færdige produkt. Det gør bare ikke ret meget godt for fx røget laks, at blive trykkogt i 20 minutter! Så det kan man naturligvis ikke.

Start med at tænke dig om!

Man kommer fx ikke langt med holdningen “Jeg kan sgu ikke sørge for, at der er ordenligt rent!”, for det kan man og man kan sikre sig, at man dokumenterer dette, egentlig primært for egen tryghed, men også så man har noget at vise til fødevarekontrollen, når denne kommer.

Det er bare ikke nødvendigvis der man skal starte med, at tænke sig om. Det skal man allerede gøre, når man indretter sine produktionslokaler, man gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke, at tænke rengøring og hygiejne ind allerede her. Listeria trives rigtig fint i mørke sprækker og små revner, så hvis man har sådanne, beder man om problemer!

Man skal gøre sig selv en ægte tjeneste og rådføre sig med sine rengøringsfolk, uanset om disse er internt ansatte eller man har et eksternt firma til opgaven. Rengøringsfolk ved hvad der er enklere at gøre helt rent, end andet. Man bør også tage sin udstyrsleverandør med i den allerførste proces, naturligvis i samme forum som rengøringsleverandøren, således alle parter kan give deres vejledning omkring, hvordan man lettest får hele produktionsapparatet til at være så hygiejnisk som muligt. Husk også på, at arkitekter og bygningskonstruktører gerne vil skabe flotte og smarte bygninger, men at de ikke nødvendigvis ved meget om hygiejnisk design og indretning. Den europæiske organisation for hygiejnisk design EHEDG er netop ved at lægge sidste hånd på guidelines for hygiejnisk indretning af bygninger, hvilket vil være et rigtig fint sted at søge mere viden om dette emne.

Tænk dig om i hverdagen!

Både i forbindelse med produktion og rengøring i det daglige, er det naturligvis vigtigt, at forholde sig til hvad man gør og hvorfor. Tag dit produkt, din produktionsform, din rengøringsplan og andre faktorer som måtte spille ind i forhold til listerias trivsel, op til jævnlige revisioner, da verden forandrer sig og nye teknologier, ny viden og nye ingredienser er en helt naturlig del af hverdagen for en fødevareproducent.

Hvis dine rutinemæssige rengøringskontroller fx viser store udsving i et specifikt område, så er det jo naturligt at se på hvilke forbedringsmuligheder der er, men selv i tilsyneladende problemfri områder, kan der sagtens “ligge en hund begravet” og man risikerer at lulle sig i søvn, med devisen “det plejer jo at gå fint nok”.

Tænk over økonomien, men ikke for meget!

Det er helt klart, at ethvert tiltag man tager sig i forhold til optimering af hygiejnen, det være sig investering i nyt udstyr, mere fokus på rengøringen, implementering af nye ingredienser eller noget helt fjerde, så vil der være et økonomisk aspekt, som man er nødt til at forholde sig til.

Man skal bare først og fremmest huske at tænke langsigtet! Det nytter ikke noget, at man vurderer en indkøbspris på et stykke hygiejnisk designet udstyr op imod et tilsvarende stykke udstyr, som ikke er gennemtænkt hygiejnisk. Man risikerer at skyde sig selv i foden, fordi man overser de optimeringsmuligheder der evt. er i forbindelse med rengøringen af udstyret. Lad os antage, at et givent stykke udstyr (A) koster kr. 1 million som standardudstyr, mens en hygiejnisk designet pendant (B) måske koster 1,5 millioner, altså en betragtelig merpris. Men hvor A kræver 30 minutters daglig rengøring, så kræver B måske kun 20 minutter. Altså kan man spare måske én times rengøring om ugen, hvilket måske i sig selv ikke giver et fornuftigt ROI, men hvis man samtidig har højnet fødevaresikkerheden og risikoen for et tilbagekald, måske er faldet til det halve, så kan man jo spørge en vis rullepølseproducent, hvad der ville have været det smarte valg. Jeg kender godt svaret!

Metoder til kontrol af listeria

Der findes et stort udvalg af metoder til rengørings- og hygiejnekontrol, nogle af dem giver et meget bredt svar, andre et mere snævert ditto og nogle giver præcise svar på fx listeriaforekomsten. Der findes næppe heller i denne forbindelse nogen “gylden nøgle”, som alle bare kan bruge og dermed have total kontrol over listeria.

Man bør dog hele tiden kontrollere sin rengøring, med fx ATP eller lignende, samt anvende nogle mikrobiologiske metoder til kontrol både for totalkim og specifikt for listeria. Jeg vil i et kommende Hygiejnefokus kan tilbyde til dette. Skulle du i mellemtiden have ønske om information omkring metoderne, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på e-mail: info@Hygiejnefokus.dk eller på telefon 5334 1355.

Konklusionen på spørgsmålet må være, at listeria som sådan ikke er et problem i den danske fødevareindustri, som har rigtig godt styr på denne organisme, som dog giver adskillige udfordringer i det daglige, for nærmest enhver fødevareproducent. Listeria er altså en udfordring, men der findes heldigvis mange metoder, som kan være med til at gøre udfordringen mindre!

Modtag Nyhedsbrev

Kommende Events

jun
12
ons
2019
10:00 Fokusgruppemøde 2/2019
Fokusgruppemøde 2/2019
jun 12 kl. 10:00 – 15:00
Fokusgruppemøde 2/2019 @ Hundested | Danmark
Agenda følgerDel med:Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)Klik for at dele på LinkedIn(Åbner[...]
sep
12
tors
2019
10:00 Fokusgruppemøde 3/2019
Fokusgruppemøde 3/2019
sep 12 kl. 10:00 – 15:00
Fokusgruppemøde 3/2019
Agenda følgerDel med:Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)Klik for at dele på LinkedIn(Åbner[...]
nov
20
ons
2019
9:00 Dansk Rengøringsmesse 2019 Odense Congress Center
Dansk Rengøringsmesse 2019 Odense Congress Center
nov 20 kl. 9:00 – 16:00
Dansk Rengøringsmesse 2019 @ Odense Congress Center | Odense | Danmark
Dansk Rengøringsmesse 2019 afholdes den 20. og 21. november i Odense Congress Center. Husk der er gratis forhåndstilmelding indtil 1. november, derefter koster det kr. 160,- ex moms og adgang ved døren uden forhåndsregistrering koster[...]

Dansk Rengøringsmesse

DANSK RENGØRINGSMESSE 2019 - ODENSE CONGRESS CENTER 20.+21. November 2017
PRODUKTKATALOG
iglu
DER YDES 5 ÅRS GARANTI PÅ ALLE INSEKTFANGERE FRA BRC! Iglu er det nyeste skud på BRC stammen og er designet til brug i kontormiljøer, restauranter og andre steder, hvor en enkel og diskret insektfanger løsning foretrækk...

Abonnér på Hygiejnefokus bloggen

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: