Rengøring uden arme og ben

Header_UdenArme

Én af de helt store økonomiske poster ved rengøring, er omkostningerne til personalet, eller populært sagt prisen på arme og ben. Derfor ønsker mange virksomheder, at optimere på forbruget af personaleresurser, når de skal have budgetterne til at nå sammen. Det er forståeligt, men ikke altid fornuftigt. Det ved virksomhedernes ledelse godt, især når man bevæger sig i de hygiejneopmærksomme brancher som fødevareindustrien, pharma-industrien, sundhedssektoren og hotel- og restaurationsbranchen, som alle har en helt naturlig interesse i, at hygiejnen er sat i højsædet.Hvis man tænker sig nøje om, kan det dog lade sig gøre, at skære en del af armene og benene væk, så der enten kan frigives nogle økonomiske resurser eller personale kan allokeres til andre opgaver, som måske stadig har behov for rigtige arme og ben.

Automatisering af rengøring

Selve rengøringsdelen af rengøringsopgaven, som desuden oftest består af en desinfektionsdel, er ikke altid så enkel, at automatisere. Der skal i de fleste tilfælde være arme og ben, samt ikke mindst et hoved til, at sikre at opgaven udføres ordentligt.

Undtagelsen er måske CIP (Clean-In-Place) rengøring, som i forvejen er en mere eller mindre automatiseret proces. CIP rengøring er kun muligt, der hvor produktionsapparatet består af lukkede rørsystemer, som kan gennemskylles med vand og kemikalier. Men det er næsten umuligt, at forestille sig en lignende praksis i åbne produktionsmiljøer, for hvordan skulle det næsten kunne konstrueres?

Et lille skridt på vejen dertil, er indførelsen af robotstøvsugere, -gulvvaskemaskiner og hvilket isenkram som efterhånden fås, som kan udføre opgaverne efter programmering. Man kommer bare ikke langt med støvsugning og gulvvask i en fødevareindustri! Bevares, det kan da i administration og gangarealer, lade sig gøre, men den store rengøringsopgave foreligger stadig i produktionen, hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre.

I produktionsområder kan man dog med fordel vælge, at anvende kemikalieløsninger, som på den ene eller den anden måde reducerer behovet for arme og ben. Der findes fx forskyllemidler, som påføres området før første skylning som medvirker til, at man efterfølgende bruger mindre energi på selve rengøringsdelen. Man kan også anvende kombinationssæber, som tager et trin ud af rengøringsprocessen, i og med at man både har rengøring og desinfektion i samme trin.

Automatisering af desinfektion

Det forholder sig helt anderledes med mulighederne for automatisering, når man snakker om desinfektion. Her findes der et utal af innovative metoder, som gør arbejdet mere eller mindre automatisk. Man kan fx se på den danske producent Jimco A/S, der har udviklet er fuldautomatisk desinfektionssystem, som er baseret på UV-C og ozon teknologi. Med denne installation består desinfektion af det dækkede område, ganske enkelt af et tryk på en knap, hvorefter systemet selv desinficerer lokalet i løbet af få timer. Man kan ikke opholde sig i lokalet imens desinfektionen foregår, men i de fleste produktioner er der alligevel produktionsstop i løbet af hvert døgn, så dette udgør ikke nogen egentlig ulempe.

Man kan også vælge, at installere kontinuerlig desinfektion af luften, igen med UV-C lys som udgangspunkt, men hvor der ikke produceres ozon, men der imod er desinfektionen baseret på ionisering. Der findes forskellige modeller og størrelser af UV-C lys til formålet, så en løsning kan skaleres til den enkelte virksomheds behov. Denne løsning fjerner måske ikke så meget arme og ben, da overflader og udstyr stadig skal desinficeres ved rengøring, men det begrænser i høj grad den mikrobiologiske belastning i produktionstiden.

Det samme gør sig gældende for eksempelvis de antibakterielle måtter fra Dycem, som for tiden vinder stor udbredelse, både inden for fødevareindustrien og i sundhedssektoren. Med sådanne måtter, som fungerer ved hjælp af bl.a. sølv-ioner, kan man reducere belastningen fra både snavs og mikrobiologi, uden at man skal foretage sig noget som helst. Disse måtter fås som enten fastmonterede eller flytbare og kan desuden fås i versioner som tåler høj belastning, fx truckkørsel etc.

En rigtig god metode, til at fjerne arme og ben i desinfektionsdelen, er røgdesinfektion. Med denne metode opnår man, foruden at de kun tager kort tid at aktivere ”røgbomberne”, den store fordel at røgen kommer ind alle steder, også der hvor man normalt ikke desinficerer, eksempelvis i ventilationsanlæg, højt under lofter og i alle revner og sprækker, som man hurtigt kan misse ved manuel desinficering.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker, at vide mere om hvordan du kan optimere dine rengøringsprocedurer, er du altid velkommen til, at kontakte Hygiejnefokus. Vi forhandler ikke de omtalte produkter, men formidler gerne kontakt til de der gør og hjælper gerne med i processen, at forandre rengøringsprocedurerne i din virksomhed.

Desuden er optimering af rengøringsprocedurer et område som kommer til at fylde en del, i Hygiejnefokus’ Fokusgruppe, som vi har introduktionsdag til d. 30. oktober.

Hygiejnefokus har mærket dette indlæg med: , , , Læs 144 indlæg af

One Comments

  1. Ind imellem ryger der finke af panden, før man har skudt bjørnen, eller hvordan det nu er. Efter undertegnedes seneste klumme på Food-supply.dk, som omhandler automatisering af rengøringsprocedurer, har der været et par henvendelser som stiller sig uforstående over for min påstand om, at det ikke er muligt, at automatisere rengøring. Hvilket naturligvis heller ikke er min mening, men jeg kan godt ved endnu en gennemlæsning af artiklen se, at det kan udledes af denne, at det skulle være tilfældet. Faktisk er det nok svært, at udlede andet.
    Sagen er, at i dagens Danmark er stort set alt inden for fødevareindustrien gennem-automatiseret. Dette gælder i høj grad også rengøringen af udstyr, som i mange tilfælde er selv-rengørende. Det kunne måske nok have klædt mit indlæg, at have taget dette med, men min pointe (som så desværre udeblev) var egentlig, at vi dag har automatiseret og optimeret så meget på personaleforbruget omkring rengøring, at det næppe efterlader mange muligheder for yderligere automatisering. Det skulle da være, hvis man ønsker at sætte ualmindeligt mange dyser op i hele ens produktion, eller måske indfører en eller anden robot som kan bevæge sig rundt og spule det hele, i alle tænkelige vinkler, for således, at automatisere rengøringen af udstyrets omgivelser og ydre overflader etc. Det var ikke min pointe, at der i en moderne fødevareproduktion vimser 400 medarbejdere rundt med skurebørster og klude, for at gøre rent.
    Bl.a. blev vi kontaktet af virksomheden System Cleaners A/S i Aalborg, som igennem mange år har arbejdet målrettet med automatiseret rengøring til fødevareindustrien i hele Verden. Hygiejnefokus tog derfor på besøg hos virksomheden og fik en gennemgang og demonstration af såvel manuelle som automatiserede løsninger, hvor der efter virksomhedens mening stadig er grobund for en del innovation og ikke mindst udbredelsen af eksisterende løsninger til de mindre producenter, samt hele cateringbranchen, hos slagtere, bagere og mange flere. Hvis undertegnede havde haft en hat, ville det sikkert have været et ganske udmærket tidspunkt, at æde den på.
    For, at råde bod på misforståelserne i klummen, har vi indbudt System Cleaners til, at give nogle indlæg på bloggen samt at deltage med en præsentation på temadagen ”Rengøringsprocedurer samt optimering deraf”, som afholdes i Grenaa d. 6. marts 2014. Desuden vil vi også gerne indbyde alle andre, med relevant viden og/eller produkter omkring emnet, til at skrive (ikke-kommercielle) indlæg på Hygiejnefokus bloggen, som er åben for alle med hygiejnerelevante budskaber.

Bloggen sponseres af:

Modtag Nyhedsbrev

Kommende Events

aug
7
tirs
2018
8:00 Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
aug 7 kl. 8:00 – 12:00
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gladsaxe @ TEC Facility Service | Søborg | Danmark
Første-Tirsdagsmøderne er et åbent og gratis forum for alle som har interesse i professionel rengøring og hygiejne. På møderne er der udvalgt et emne, hvortil vi inviterer en ekspert/meningsdanner/videnperson på område til at give et oplæg, som mødets deltagere efterfølgende kan spørge ind til og debattere. Desuden deltager elever fra Serviceassistentuddannelsen fra TEC på møderne, hvortil de hver gang laver et oplæg, en workshop eller tilsvarende, som passer til dagens emne. Der vil også være[...]
aug
30
tors
2018
9:00 Total Cost of Ownership i Rengør... Skejby Sygehus
Total Cost of Ownership i Rengør... Skejby Sygehus
aug 30 kl. 9:00 – 16:00
Total Cost of Ownership i Rengøringsbranchen @ Skejby Sygehus | Aarhus | Danmark
På denne Temadag kommer vi ind på alle de ting, man ikke nødvendigvis tænker over når man prissætter rengøringsydelser. Hvad koster det på den lange bane, at indkøbe en maskine der er kr. 100.000,- billigere end en tilsvarende model, som er 10 minutter hurtigere at gøre ren? Hvad koster det at gøre rent og hvad koster det at lade være? Hvordan kan den primære drift være med til at støtte rengøringsfunktionen og vice versa? Kan[...]
sep
4
tirs
2018
8:00 Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gl... TEC Facility Service
sep 4 kl. 8:00 – 12:00
Første-Tirsdagsmøde hos TEC i Gladsaxe @ TEC Facility Service | Søborg | Danmark
Første-Tirsdagsmøderne er et åbent og gratis forum for alle som har interesse i professionel rengøring og hygiejne. På møderne er der udvalgt et emne, hvortil vi inviterer en ekspert/meningsdanner/videnperson på område til at give et oplæg, som mødets deltagere efterfølgende kan spørge ind til og debattere. Desuden deltager elever fra Serviceassistentuddannelsen fra TEC på møderne, hvortil de hver gang laver et oplæg, en workshop eller tilsvarende, som passer til dagens emne. Der vil også være[...]
DANSK RENGØRINGSMESSE 2019 - ODENSE CONGRESS CENTER 20.+21. November 2017

Abonnér på Hygiejnefokus bloggen

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: