ATP: Er der en grænse?

ATP: Er der en grænse?

Header_ATP-grænse

Implementering af ATP metoden til hygiejnekontrol, er ikke altid helt enkel, da forskellige produkter, afgiver forskellige mængder ATP, forskelligt produktionsudstyr kan have en meget varierende rengørings-egnethed og ikke mindst er de forskellige ATP løsninger, af så varierende kvalitet, at metoden i de værste tilfælde overhovedet ikke giver nogen mening!

I øvrigt kan man efterprøve sin løsning, med en ATP standard og dermed se, om udstyret ligger indenfor specifikationerne og har en acceptabel varians. Dette kaldes en “ATP challenge”, hvis man vil sammenligne to løsninger. Denne sammenligning faldt mildest talt ikke heldigt ud, for det ene instrument. Det værste er næsten, at dette er en fuldkommen autentisk sammenligning, foretaget hos en større virksomhed i den danske fødevareindustri, som gik i overvejelser om, at erhverve sig et ATP system.

Denne, vel at mærke autentiske, sammenligning imellem 3M CleanTrace og et andet ATP instrument, vi hvor stor forskel der kan være på ATP instrumenter, 25% varians!!! Wow, hvad skal man bruge det til?

Man kan sammenligne forskellige ATP løsninger, med en ATP standard. Denne sammenligning er vel at mærke autentisk!

Hvis man tager udgangspunkt i, at den valgte løsning er både nøjagtig og præcis nok, er der dog en række øvelser man kan gøre sig i forbindelse med etablering af grænseværdierne.

Før man går igang med, at lave nogen forsøg overhovedet, er der dog et par ting man skal have lagt fast!
ATP resultaterne fremkommer ved en reaktion; en forbrænding, som sker når ATP (Adenosin Tri-Phosphat) blandes med enzymet Luciferin Luciferase. ATP findes i organiske celler og enzymet findes i ATP testen.
Reaktionen starter på det tidspunkt hvor man aktiverer testen, og forløber indtil der ikke er mere ATP tilbage i prøven. Derfor det er meget vigtigt, at man måler testen på samme tidspunkt i forløbet, hver gang!
Dette gøres bedst ved, at man umiddelbart efter aktiveringen, ryster testen i 5 sekunder og derefter putter den i instrumentet og måler den med det samme! Lad være med at aktivere testen og så tage den telefon der ringer netop da! men sørg for, at forløbet fra testen aktiveres og til resultatet er på displayet, er så ensartet som muligt! Hvis man er flere som tager ATP tests fra tid til anden, er det altså vigtigt, at man aftaler dette forløb meget præcist.

SvabringDet samme gælder for så vidt selve prøvetagningen, som også skal være så konsistent som muligt. Standardmetoden er, at man tager prøven på et område som er 10 x 10 cm og først svabrer et kvadrat, som definerer dette område og derefter stryger diagonalt inden for kvadratet, først den ene retning og derefter den anden retning, ca. 10 strøg hver retning. Kan man ikke svabre 10×10 cm, fordi området er for småt (fx et dørhåndtag, i studsen af et rør eller lign.), tager man hele objektet og sørger igen for enighed omkring proceduren!

Husk også, at man ikke kan sammenligne tal fra to forskellige systemer, da det er producenten af det enkelte system, som beslutter sig for hvilken “lineal” man ønsker, at bruge. Sørg dog for, at vælge et system med en lineær skala, da dette er meget mere logisk og giver en langt lettere sammenligning af resultaterne. Vil man endelig sammenligne to systemer imod hinanden, må man omregne RLU værdien, til femtomol ATP.

Etablering af midlertidige grænseværdier.

Gr-etab-dirtytest

Klik for, at forstørre.

Det allerførste man bør gøre, når man skal igang med, at etablere sine grænseværdier er, at foretage en “beskidt-test”. Denne fungerer som en positiv-kontrol, for om man overhovedet kan finde sit produkt ved hjælp af ATP metoden. Testen  foretages før rengøring og vil i langt de fleste tilfælde give nogle ganske høje tal. Er resultatet af denne positiv-kontrol under 50 femtomol ATP, bør man kontakte forhandleren af systemet eller Hygiejnefokus for, at få afklaret hvorvidt det er forsvarligt, at anvende metoden i den pågældende produktion eller område.

Er resultatet til gengæld mere end 50 femtomol ATP, vil det være helt fint, at implementere metoden. Forudsat at der er en væsentligt lavere værdi ved den næste test, som foretages umiddelbart efter rengøring, og helst før desinfektion – der er jo ingen grund til, at desinficere en overflade der ikke er ren. Dette resultat vil kunne anvendes som en midlertidig nedre grænseværdi. Den midlertidige øvre grænseværdi lægges på det dobbelte af resultatet.

Når alle kontrolpunkter (CCP) har fået tilkendt midlertidige grænseværdier, lader man disse gælde i en periode, fx en uge eller to. Det vigtige er, at hele ens rengørings-cyklus gennemføres inden for perioden. Har man fx en “syredag” eller gør mere grundigt rent nogle dage end andre, er det naturligvis vigtigt, at få dette med i det komplette billede. Efter perioden, hvor man måler hver dag på alle punkter, tager man resultaterne over i den software som (forhåbentligt) følger med systemet, eller over i Excel hvis det er en mulighed og man har det bedre med det. Det kan dog være meget fornuftigt, at kigge på softwaren også, før man beslutter sig endeligt for et system.

 

Ingen kommentarer

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: