Vask dine hænder ofte

Vask dine hænder ofte

Header_handwash

Der er mange situationer i hverdagen, som helt naturligt indbyder de fleste til at vaske sine hænder, som fx efter toiletbesøg og før madlavning. Der er imidlertid også mange situationer hvor man ikke tænker over vigtigheden af at gøre det. Det kan være når man nyser eller pudser næse, når man har klappet hunden eller hvis man har været ude at handle.

Man skal på sin vis passe på ikke at blive hysterisk, på den anden side bør man bestemt tage håndhygiejne alvorligt. Manglende håndhygiejne er hver eneste dag direkte eller medvirkende årsag til hundrevis af sygedage, med tabt produktion for samfundet og masser af spildte timer i sengen for den enkelte som resultat. Husk på hver gang du rører ved noget, at du ikke ved om vedkommende som sidst har rørt det har vasket hænder efter seneste toiletbesøg. Derfor er alting i princippet beskidt og bør betragtes som sådan.

Prøv næste gang du er ud at handle, at tælle hvor mange steder du berører på din tur igennem bare ét supermarked. Ganske vist er der som oftest automatiske døre. Men du tager ved en vogn eller en kurv, som Gud ved hvor mange før du selv har haft fat i. Tænk så på hvor mange ting du “lige har fat i”; varer, interiør, måske endda andre mennesker og ikke mindst kan det være at du er så uforsigtig at bruge kontanter til betalingen. Penge er noget af det mest smittebærende i hvor samfund, fordi de i sagens natur skifter hænder et utal af gange.

Ovenforstående er endda blot et lille udsnit af de hygiejniske farer som en almindelig hverdag byder på, for på vejen til supermarkedet har du med stor sandsynlighed berørt afskillige dørhåndtag, dit cykelstyr eller måske dit bilrat (Nå ja, du har selvfølgelig selv en god håndhygiejne og kontaminerer ikke dit bilrat, men er du den eneste der kører i bilen?) samt måske adskillige andre emner, som alle har haft én eller anden grad af hygiejnisk forurening, måske ubetydelig. Når du kommer hjem med dine varer er det derfor en glimrende idé at vaske dine hænder, og husk at vaske frugt og grønt samtidig.

Der findes ikke nogen facitliste til hvornår du bør vaske hænder, men du bør som minimum gøre det i disse situationer:

Toiletbesøg

 
Du skal naturligvis altid vaske hænder efter toiletbesøg!
På offentlige toiletter skal du være meget opmærksom på toiletrummets hygiejniske standard samt det udstyr der evt. er til stede.
De bedste offentlige toilettter har sensorstyrede vandhaner, sæbedispensere, desinfektionsdispensere og tørreautomater.
Den mest hygiejniske håndtøring er en berørigsfri varmluftstørrer eller papirautomat.
Det mindst hygiejniske er et alm. stofhåndklæde, som hænger og skal deles af mange. -Undgå disse, det er bedre at ryste hænderne kraftigt et par gange og så lade dem lufttørre.

Madlavning / Spisning

 
Når du skal spise eller tilberede mad, skal du først vaske hænder.
Du skal også vaske hænder når du har rørt ved én type fødevare og går over til noget andet.
Vask hænder hvis du har rørt ved råt kød, uden først at røre ved gryder eller andre reskaber!

I øvrigt

 
Vask dine hænder efter du nyser eller pudser næse.
Vask hænder efter du har kælet med dine dyr.
Vask hænder når du har været ude at handle.
Vask hænder når du har bevæget dig rundt i byen.
Husk at dit tastatur og din mobiltelefon er urene!
Generelt når du har rørt ved noget, bør du vaske hænder.

Ingen kommentarer

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: