Intern forankring af hygiejnebudskabet

Intern forankring af hygiejnebudskabet

HeaderForankring

Dette indlæg er bragt som klumme på www.Food-Supply.dk d. 27. juni 2012
I min forrige klumme (http://hygiejnefokus.dk/fokus/?p=431) tog jeg den brede pensel frem og forsøgte at male et billede af hvordan man kan gøre virksomheden hygiejnebevidsthed til et salgsparameter og dermed komme til at se udgifterne til hygiejne, som det de rettelig er nemlig et grundlag for øget omsætning og forbedret brand. I denne klumme vil jeg sætte konkret fokus på den altafgørende interne forankring af virksomhedens fokus på hygiejne.

Hos Hygiejnefokus.dk er princippet at vi meget gerne skriver de gode historier om hygiejne og overlader de mere slibrige til andre medier. Alligevel vil jeg nu gøre en undtagelse og fortælle om et par oplevelse af de mindre gode jeg har haft, som hver især med al ønskelig tydelighed fortæller hvordan hygiejnebudskabet i hvert fald ikke var trængt ind hos alle i de pågældende virksomheder.

Forankring hos medarbejdere

Den første oplevelse er faktisk ikke en jeg selv har oplevet, men der i mod en jeg har fået fortalt af en kvalitetschef i en virksomhed jeg var på besøg hos for en del år siden. Her fortalte omtalte kvalitetschef at hun en dag under et toiletbesøg observerede en af medarbejderne som glemte at vaske hænder efter toiletbesøget. Kvalitetschefen konfronterer naturligvis den pågældende (kvindelige!) medarbejder med dette forhold og forventer at vedkommende vil blive flov, for virksomheden har haft megen fokus på hygiejne i almindelighed og håndhygiejne i særdeleshed. Medarbejderen grinede dog blot og proklamerede at hun da havde fri og var på vej hjem!

Den situation viser to ting; for det første at medarbejderen helt tydeligt ikke har forstået vigtigheden af ordentlig personlig hygiejne, uanset om det er i forbindelse med fødevareproduktion eller ej. Dernæst viser det at virksomhedens fokusering på hygiejne ikke er forankret i organisationen. Der var slet ingen tvivl om at kvalitetschefen betragtede hygiejne som det allervigtigste og mest fundamentale element i virksomhedens kvalitetsarbejde (hvilket langt de fleste kvalitetschefer gør), der er heller ingen tvivl om at virksomheden som sådan tog (og stadig tager) hygiejne meget alvorligt og har brugt masser af penge på dette. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvor det præcist er at ”filmen er knækket”, men et sted i hygiejne undervisningen af personalet er der noget som ikke er sevet ind som tiltænkt.

Forankring i virksomheden

En oplevelse jeg selv har haft, var da jeg på et tidspunkt var på besøg hos en af mine kunder som jeg havde solgt et ATP instrument til et par år tidligere. De havde nu imidlertid vanskelligt ved at forholde sig til resultaterne af målingerne, da de viste svært divergerende resultater sammenlignet med den mikrobiologiske metode som de kørte sideløbende.

Jeg mødte troligt op hos pågældende virksomhed, kl. meget tidligt om morgenen, for at gennemgå produktionen sammen den kvalitetsmedarbejder som igennem det seneste halve års tid havde foretaget den daglige rengørings- og hygiejnekontrol. Medarbejderens udsagn var at der som oftest kom værdier på ATP måleren som var nul eller meget lave, men at de mikrobiologiske resultater som man fik 3-4 dage senere sagtens kunne være positive (altså vise at der var bakterier), hvilket foranledigede medarbejderen til at tro at ATP instrumentet ikke virkede.

Lang historie kort; Efter at have gennemgået produktionen, hvor jeg bestyrede ATP måleren og medarbejderen tog de mikrobiologiske prøver, kunne jeg konkludere at nogle steder lå ATP værdier ret lavt og viste dermed meget fin rengøring, mens der andre steder var forholdsvis høje værdier, hvilket overraskede medarbejderen som jo plejede kun at finde meget lave
værdier. Jeg bad ham derfor at selv udtage nogle prøver, for at kontrollere at han gjorde dette sådan som producenten foreskriver. Det viste sig imidlertid at det gjorde han ikke, han lagde nemlig instrumentet ned mens han afventede resultatet, hvilket resulterede i at reagenset i testen løb væk fra måleren og der dermed ikke var noget at måle på og derfor fik han de ualmindeligt lave værdier.

Dette lærte mig én ting, nemlig at selvom man har givet grundige instrukser ved overleveringen af et værktøj, kan man ikke blot regne med at virksomheden efterfølgende videregiver disse instrukser i takt med at værktøjet skifter hænder. Dette bør naturligvis ligge som en helt naturlig del af virksomhedens procedurer.

Forankring hos ledelsen

En langt mere sigende situation opstod dog i forbindelse med gennemgangen af produktionen, en situation som var mere ulækker og som med al (u)ønskelig tydelighed viste mig at hygiejnebudskabet bestemt ikke er forankret, end ikke i virksomhedens ledelse.

Lad mig først slå fast at vi taler om en virksomhed, som er et af Danmarks mest kendte varemærker og at virksomheden påstår at have et enormt stærkt fokus på hygiejne.
På min gennemgang af produktionen sammen med kvalitetsmedarbejderen tager vi tests på de samme kritiske kontrolpunkter som han normalt går ud fra. På et tidspunkt siger jeg til medarbejderen at det jo er fint nok at tage de her tests på overfladerne sådan som vi gør, men at det jo nok er mere relevant ”her” siger jeg og stikker min hånd op under bordet vi stod ved. Det fortrød jeg imidlertid lige så hurtigt som jeg havde gjort det, for det som jeg rørte ved var et tykt lag slimet masse som klæbede sig til undersiden af bordet. Men eneste kommentar var at det jo selvfølgeligt ikke var nødvendigt at teste netop der, men at man måske skulle starte med at gøre rent!

Den situation tror jeg aldrig jeg glemmer, den står i hvert fald lysende klart for mig her 4-5 år efter og det var noget af en øjenåbner. Som tidligere nævnt, var det tydeligt at hygiejnebudskabet end ikke er trængt ind hos ledelsen af virksomheden, som taler med kløvet tunge. Væsentligheden af grundig rengøring og god hygiejne rækker åbenbart ikke længere end til forhandlingsbordet, når virksomhedens rengøringspartner sidder ved den anden ende, så er det kroner og ører det drejer sig om. Intet andet!
Når ikke engang ledelsen tager rengøringen og hygiejnen alvorligt, hvordan kan man så forlange endsige forvente at medarbejderne skal gøre det?

Det lærte mig også, endnu en gang, at man ikke skal skue hunden på hårene, for i virkeligheden så det fint og rent ud på overfladen, men det var helt anderledes, når man kiggede tingene lidt efter i sømmene. Når man samtidig ved at der ikke går lang tid fra produktionsstart og til bakterierne vil vandre fra undersiden af bordet og op til der hvor der er direkte kontakt med produkter, og så på samme tid begynder at regne lidt på omkostningerne ved et tilbagekald, ja så kan man næsten ikke andet end at være chokkeret over ledelsens disponeringer desangående.

Vejen til forankring

En konklusion jeg vil drage af de to nævnte eksempler, som desværre langt fra er enkeltstående, er at hvis man ønsker at forankre et positivt budskab omkring hygiejne i en fødevareproducerende virksomhed, så må man absolut starte med at tage emnet seriøst. Man skal udvikle virkelighedstro undervisningsmaterialer, som afspejler den pågældende virksomhed, frem for at bruge generiske kurser som kan køres på en pølsefabrik såvel som en producent af kartofler eller remoulade. Man skal inddrage medarbejderne positivt og bruge disse aktivt i både undervisningen og i hele udarbejdelsen af hygiejnepolitikken. Sidst men ikke mindst skal man følge op på kurser, procedurebeskrivelser og alt andet som indgår i hygiejneproblematikken.

Men først og fremmest skal virksomhedens ledelse altså forstå og tro på budskabet!

Ingen kommentarer

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: