Metoder til rengøringskontrol.

Rengoringskontrol_header

Metoder til rengøringskontrol

I denne artikel vil jeg give dig et overblik over hvad der findes på markedet for metoder til rengøringskontrol. Dette kan for mange være lidt en jungle og som ansvarlig for rengøring og hygiejne, det være sig i fødevareindustrien såvel som alle andre steder, er der mange forhold at tage med i betragtningen, når man skal vælge.
Jeg håber, at du ved at læse denne artikel kan få lidt mere overblik over hvilke metoder til rengøringskontrol, der kan være brugbare for dig, og hvad der ikke kan. Er du efterfølgende stadig i tvivl, eller har du blot brug for noget uddybende materiale etc., er du meget velkommen til at skrive til mig.

Jeg vil anbefale, at du først læser de to korte definitioner på, hvad rengøringskontrol er og hvad hygiejnekontrol er.

Visuel inspektion.

Øjet ser alt, eller? I hvert fald er øjet det første og vigtigste redskab, man skal tage i brug ved rengøringskontrol. Men det ser ikke alt, derfor er det ikke et komplet værktøj, men bør suppleres af andre, mere fintfølende værktøjer.
Visuel inspektion har flere udfordringer, idet det ikke er et objektivt redskab, men derimod er afhængigt af netop øjet, der ser. En anden udfordring er dokumentation, hvilket i princippet er meget enkelt, men også i praksis uanvendeligt, da det jo er personen selv, som beskriver det visuelle indtryk ,og hvis man vil, kan man jo blot beskrive det hele som værende fantastisk rent.
Visuel inspektion kan dog aldrig udelades, da det er meget væsentligt om tingene ser rene ud, før man tager avancerede metoder i brug for at finde ud af, om det faktisk også er så rent, som det ser ud.

Instrumentfrie tests.

Der findes en række kontrolmetoder, man kan tage i anvendelse uden først at skulle investere i udstyr til aflæsning af disse. De mest anvendelige af denne type tests er proteintests, som i navnets natur bruges til at spore, om der er proteiner efterladt på den testede overflade. Proteiner er til stede i de fleste fødevarer, men testen har en begrænset anvendelse i områder og brancher, som ikke er relateret til fødevarer. Dog anvendes proteintests også i vid udstrækning til indeklima-målinger, hvor den kan bruges som præliminær indikator for, om der er skimmelsvamp i bygningsværk.
En mere følsom udgave af proteintests vinder nu også frem som indikatortest for allergener i køkkener og fødevareproducerende virksomheder. Dog skal man være opmærksom på, at ikke alle allergene stoffer er proteiner, skønt de fleste er.
Proteintesten aflæses i løbet af 2-30 minutter ved et farveskifte, som kan ses med det blotte øje, og man behøver altså ikke noget instrument til dette. Det samme gøre sig gældende ved tilsvarende sukkertests, som i stedet for proteiner reagerer på sukkerarter, typisk glukose og laktose. Disse har en lidt mindre anvendelse, idet sukker ikke er tilstede i så stort et udvalg af fødevarer, som proteiner er det.
Der findes endvidere instrumentfri tests til desinfektionskontrol, altså tests som giver udslag ved tilstedeværelsen af mikroorganismer, enten det totale billede (Totalkim) eller specifikt mod fokus organismer såsom Listeria, Salmonella eller E.coli. Disse tests har alle en tidsramme på omkring et døgn og skal typisk inkuberes i et varmeskab inde aflæsning. Disse metoder beskrives nærmere i afsnittet om mikrobiologisk kontrol.

ATP-Bioluminescens.

ATP står for Adenosin TriPhosphat og er en energitransportør i alle organiske celler. Dermed er ATP en ganske glimrende indikator for, om noget er rent eller ikke rent, uanset at der måske ser rent ud.
ATP-Bioluminescense (ATP-B) er baseret på en kemisk reaktion, som fremkalder lys. Denne reaktion skabes af kombinationen ATP og enzymet Luciferin-Luciferase, hvilket i øvrigt er det samme enzym som bl.a. ildfluer gør brug af for at lyse op. Lysreaktionen måles i et Luminometer, som der findes en mængde af på markedet. I en fremtidig artikel vil jeg lave en uvildig og ikke-videnskabelig sammenligning af de tilgængelige instrumenter, men mere om det til den tid.
ATP-B anvendes i meget stor udstrækning i fødevareindustrien til rutinemæssig kontrol af rengøringen i produktionsområder. Metoden har en lang række absolutte fordele, f. eks. får man svar får på, om der er organisk materiale tilstede i det testede område. Resultatet foreligger allerede efter 15 sekunder, og i de fleste tilfælde medfølger der en softwarepakke, som sætter brugeren i stand til at dokumentere resultaterne og køre statistikker etc. over disse.
Ulempen ved ATP-B er, at der ikke kan skelnes mellem de forskellige ATP-kilder, hvilket dog i praksis ikke har nogen større betydning, da en forhøjet mængde ATP er lig med risiko for mikrobiologisk vækst og under alle omstændigheder er et udtryk for mangelfuld rengøring.

Vær opmærksom på, at der findes en del forskellige ATP løsninger på markedet. Du kan i denne artikel læse mere om hvilke forskelle, der er på disse. Du er også velkommen til at kontakte Hygiejnefokus, hvis du ønsker at vide mere om ATP eller de andre metoder, som er beskrevet.

UV inspektion

Man kan godt kalde inspektion med UV lampe en form for udvidet visuel inspektion, dog med nogle fordele og efter min personlige mening væsentlige ulemper i forhold til andre af de nævnte kontrolmetoder.
Med UV lys kan man let afdække et større område for mulige kontamineringer, dog kræver det stor erfaring med metoden at vurdere, om en given kontaminering udgør en egentlig risiko, idet kalkeaflejringer, produktrester og skidt i det store og hele ser ens ud. Desuden er der den ulempe at inspektionen skal foregå i mørke, hvilket i mange tilfælde begrænser anvendelsen.
Jeg har ikke personligt den store erfaring med UV inspektion, derfor vil jeg heller ikke uddybe dette emne, men på et senere tidspunkt vil der komme en uddybende artikel omkring emnet.

Mikrobiologisk kontrol

Til mikrobiologisk kontrol (hygiejnekontrol / desinfektionskontrol) findes der en række mere eller mindre innovative metoder, som ofte finder anvendelse frem for på traditionel vis at fabrikere agar og hælde den i skåle (kontaktplader eller podningsskåle). En af de mest udbredte metoder er såkaldt dipslides, hvilket er en dobbeltsidet plade i et rør, som leveres klar til brug. Pladen tages simpelthen ud af røret, trykkes mod den ønskede overflade (vendes og trykkes igen ved siden af) og puttes tilbage i røret, som derefter inkuberes i 2-5 døgn ved en given temperatur, hvorefter man kan tælle kolonierne på pladen og holde dette tal op imod den standard, man har valgt.
Man kan også anvende andre former for præ-fabrikerede aftryksmedier, som fx Sanita-Kun™ eller 3M Petrifilm™, hvilket er meget tynde og fleksible agarplader, som ligeledes er klar til brug (Sanita-Kun™ skal dog restitueres med 1ml. saltvand 20 min. før brug) og dermed enkle at tage i brug.
Der findes desuden en række løsninger, som bygger på svabring af et område, typisk med en vatpind eller en lille svamp, som efterfølgende puttes ned i en agar, som ved inkubering vil skifte farve i tilfælde af at den pågældende organisme er tilstede.
Hvis man helt vil uden om agarmetoder findes der også en række innovative tests, som er baseret på immunologisk teknologi, hvor en antigen-antistof reaktion frembringer en streg på en teststrip i tilfælde af den eftersøgte organisme er tilstedeværende eller fraværende. Disse metoder er endnu ikke så udbredte, men vinder mere og mere frem i forhold til, at man møder dem i andre forbindelser, og man dermed opnår en større fortrolighed med teknologien.

Du kan også læse mere om metoder specifikt til kontrol for allergener i denne artikel.

Har du spørgsmål eller kommentarer til metoder til rengøringskontrol, er du altid velkommen til at kontakte mig på telefon 5334 1355 eller på e-mail info@hygiejnefokus.dk

Kommende Events

sep
12
tors
2019
10:00 Fokusgruppemøde 3/2019
Fokusgruppemøde 3/2019
sep 12 kl. 10:00 – 15:00
Fokusgruppemøde 3/2019
Agenda følgerDel med:Klik for at udskrive(Åbner i et nyt vindue)Klik for at sende som e-mail til en ven(Åbner i et nyt vindue)Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)Klik for at dele på LinkedIn(Åbner[...]
nov
20
ons
2019
9:00 Dansk Rengøringsmesse 2019 Odense Congress Center
Dansk Rengøringsmesse 2019 Odense Congress Center
nov 20 kl. 9:00 – 16:00
Dansk Rengøringsmesse 2019 @ Odense Congress Center | Odense | Danmark
Dansk Rengøringsmesse 2019 afholdes den 20. og 21. november i Odense Congress Center. Husk der er gratis forhåndstilmelding indtil 1. november, derefter koster det kr. 160,- ex moms og adgang ved døren uden forhåndsregistrering koster[...]
nov
21
tors
2019
9:00 Dansk Rengøringsmesse 2019 Odense Congress Center
Dansk Rengøringsmesse 2019 Odense Congress Center
nov 21 kl. 9:00 – 16:00
Dansk Rengøringsmesse 2019 @ Odense Congress Center | Odense | Danmark
Dansk Rengøringsmesse 2019 afholdes den 20. og 21. november i Odense Congress Center. Husk der er gratis forhåndstilmelding indtil 1. november, derefter koster det kr. 160,- ex moms og adgang ved døren uden forhåndsregistrering koster[...]
iglu
DER YDES 5 ÅRS GARANTI PÅ ALLE INSEKTFANGERE FRA BRC! Iglu er det nyeste skud på BRC stammen og er designet til brug i kontormiljøer, restauranter og andre steder, hvor en enkel og diskret insektfanger løsning foretrækk...

Abonnér på Hygiejnefokus bloggen

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: