Kontrol for kontrollens skyld?

Kontrol for kontrollens skyld?

Der findes mange metoder man kan vælge, at anvende til kontrol for om rengøringen er udført tilstrækkeligt og i et hygiejnisk niveau. Nogle metoder er simple og faktisk billige at bruge, mens andre mere udfordrende, både mht. nødvendigt udstyr og/eller oplæring, men også rent økonomisk kan de virke uoverkommelige. I hvert fald indtil man får et problem ud af ikke at have anvendt dem!Testtubes

Det første man bør gøre, før man lægger sig fast på hvilken metode der er den rigtige til ens behov, bør man starte med at tænke sig grundigt om og netop analysere disse behov. Har man brug for et ATP resultat? Kan man undvære det? Har man brug for et mikrobiologisk resultat, eller kan dette netop undværes? Kan man lægge sig fast på én metode, uden at få problemer? Hvilke metoder accepteres af kunder? af myndigheder? Hvad gør andre med lignende produktion?

Der er masser af spørgsmål og sjældent enkle svar! I “gamle dage”, for en fem – ti år siden, var det i fødevareindustrien meget normalt at fokusere ensidigt på mikrobiologiske resultater af rengøringen, altså svar på om der er mikroorganismer tilstede og ikke så Mikrobiologimeget om der er rent, og dermed grundlag for mikroorganismer. Dette skyldtes i høj grad mangel på egnede alternative metoder, men også en fokusering på netop disse resultater fra myndigheders side. Idag er det fantastisk udbredt at anvende ATP-Bioluminescense, som i langt højere grad fokuserer på netop om det er rent og ikke så meget på om der er mikrobiologi i området lige på prøvetagningstidspunktet. Dette er vigtig, fordi en uren overflade lige nu og her, sagtens kan være nærmest steril, forudsat at man netop har desinficeret, men efter kort tid vil bakteriefloraen lystigt blomstre op i et niveau som hurtigt giver problemer, men som måske ikke opdages, fordi man jo har taget en test som viser at der netop ikke var noget mikrobiologi. Man kan jo selv tænke sig til hvor hensigtsmæssigt det er, at opdage et forhøjet mikrobiologisk niveau, når produktet til den tid er kommet halvvejs gennem Tyskland, eller måske allerede købt og fortæret hos en forbruger. Hvis man altså overhovedet opdager det selv! For det kan jo være at “andre” opdager det først, og så kommer man gerne på forsiden af en tabloidavis, hvilket ikke altid er ønskværdigt.

Er ATP så løsningen?

ATP BioluminesenceSom omtalt er der mange idag som anvender ATP-Bioluminescense til rengøringskontrol, hvilket er rigtig godt, fordi man på den måde netop finder ud af om der er grundlag for mikrobiologisk opblomstring i den nærmeste fremtid. Til gengæld siger ATP kontrollen ikke så meget omkring det aktuelle mikrobiologiske niveau, idet man med denne metode for et billede af den samlede organiske belastning af det pågældende område og bakterier i sig selv faktisk ikke indeholder specielt meget ATP. Så med denne metode risikerer man egentlig det modsatte af førnævnte eksempel, altså et der godt nok er meget rent, men der måske er mikrobiologi til stede og kort efter starter man så produktionen og leverer dermed føde til disse organismer. Så er vi for så vidt lige langt!

Men hvad gør man så? Tja, som dreven sælger af metoder til hygiejnekontrol, vil jeg selvfølgelig sige, at man gør begge dele! Og det mener jeg faktisk stadig, selvom jeg ikke længere har samme interesse i at få solgt så meget som muligt. Det man bør gøre, som minimum, er at implementere en hurtigmetode, det være sig ATP eller måske en proteinbaseret test, hvis denne skønnes brugbar i den pågældende produktion og så sideløbende holde øje med det mikrobielle niveau i produktionsapparatet og allerhelst også løbende tage prøver ud under selve produktionen, hvilket vil være med til at give et helt reelt billede af hygiejne situationen i produktionsapparat og slutprodukt.

Brug din sunde fornuft, og dit nye netværk!

Men man skal selvfølgelig starte med at tænke sig om! Hvis der er tale om en produktion, hvor der ikke er særlig megen ATP, som fx korn og mel, eller en produktionsmetoder som på en eller anden måde hæmmer ATP signalet (hvis der er meget olie i produktionen), så giver det jo slet ikke særlig meget mening at bruge ATP som parameter, så kan proteintests måske være bedre, eller man kan være nødt til at nøjes med den mikrobiologiske kontrol, for der er jo ingen grund til at kontrollere for kontrollens skyld, det er penge ud af vinduet.

 

Ingen kommentarer

Follow

Modtag hvert nyt indlæg i din indbakke!

%d bloggers like this: